17. februar 2010

Det var det!

,
Cross sæsonen 2009/2010 er slut for denne gang! På sin hvis meget sorgmodigt og mærkligt at jeg ikke længere skal afsted hver weekend, men min bankdame er sikkert meget glad for det...

Når jeg tænker tilbage på sæsonen er jeg egentlig meget godt tilfreds med hvordan det hele forløb, eneste irritation er stadig VM, som ikke helt gik efter planen, men sådan er cross nu engang i mellem, bare ærgerligt at det lige skulle være til VM, at jeg tøffede rundt i 4gear og aldrig sådan rigtigt fandt det 6... Nu er jeg bare endnu mere motiveret til at komme tilbage næste år og gi den max gas.

Apropo næste år, så er der en masser af løse ender, som jeg regner med at have fået styr inden cross sæsonen for alvor går i gang i september måned. Der er altid det store spørgsmålstegn som hedder økonomi. I år var jeg så heldig at få tildelt nogle penge specielt til min cross sæson. Ved at vende hver en sten, er de grunden til, at jeg den 31Jan. kunne stille til start ved mit allerførste VM! og det er jeg evigt taknemlig for. Nu håber jeg på, at jeg til næste år får mulighed for at køre et fuldt UCI program, måske endda med fast bopæl i Belgien - men nu må vi se hvad der sker! Der er i hvert fald nogle forskellige tiltag igang... :-)

Efter VM tog vi til Dubai på en uges ferie, hvor stikket til omverdenen fuldstændig blev revet ud. Den unge mand i dobbeltsengen havde vundet 2 flybilletter derned i et spil i stil med de en-armede tyveknægt. Jeg har tit undret mig over hvor han har fundet de gode evner henne, men jeg klagede nu ikke, da jeg landede i Dubai i 25 graders varme.
Nu stod der TURIST på programmet, og denne rolle havde jeg ingen problemer med at falde ind i, tværtimod kæmper jeg stadig med eftervirkningerne efter en uge bestående af sol, shopping og andre turistfælder!

Tilbage i DK har jeg igen fundet vintertøjet og vintercyklen frem. Det må gi noget super teknik al den her træning på sne og is. Yes I læste rigtigt jeg kører udenfor. Så længe man holder sig til de store veje, er det fint føre! Selvom enkelte passager er "mit gefühl". De næste opdateringer kommer til at handle noget mindre om cross og nok lidt mere landevej samt mtb, fordi "vintertræningen" står snart for døren.


På gensyn!


0 comments to “Det var det!”

Send en kommentar

 

Nikoline Hansen Blog Copyright © 2011 -- Template created by O Pregador -- Powered by Blogger