8. januar 2010

Belgien, Worldcup og DM

,
Besøg min hjemmeside?Efter at have brugt hele formiddagen i kælderen sammen med min kæreste for at køre cross cyklerne klar til DM i Århus på søndag (http://www.cyklecrossdm.dk/). Så nu er det hele forhåbenlig klar til at titelforsvar. Jeg glæder mig i hvert fald til at køre, selvom sommerfuglene er maven så småt er begyndt at røre på sig :-) Men så er det hele sikkert som det skal være! Formen vil jeg vove at påstå at den er som den skal være. Jeg har fået trænet det jeg skal, så nu er der kun ventetiden tilbage.
Jeg kom hjem den 30.12.09 efter 14 dage med et løbsprogram bestående af 2 Worldcups, samt et stort UCI 1.1 løb. Det første WC blev kørt i Kalmhout i noget ligende 15cm sne og -5 grader, hvilket var "dejligt" varmt i forhold dagen før hvor vi rundede -14. Se løbsreportage fra Kalmhout. (http://http//www.feltet.dk/index.php?id_parent=1&id=28&id_nyhed=23385)


Næste løb på programmet var Worldcuppen i Zolder, som jeg havde kørt engang tidligere. Jeg havde derfor glædet mig meget mig til dette løb, men desværre skulle det ikke gå som jeg havde ønsket. Allerede på første omgang kan jeg mærke at den er helt gal. Jeg havde glemt at få de gode ben med!!! Hvilket er meget DUMT når man skal køre WC! Løbet blev en lang kamp for overlevelse. Ruten i Heusden-Zolder er meget hård og hvis man ikke rammer dagen er det meget svært at lave et godt resultat. Jeg var meget skuffet over mig selv efter min præsentation i Zolder, men der var ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen. (http://www.feltet.dk/index.php?id_parent=1&id=28&id_nyhed=23452)


Det sidste løb var Azencross den 26. 12. Sidste år var ruten dyb frossen, og meget hurtigt. I år havde al tøvejret gjort ruten meget mudderet og tung, hvilket bevirkede at kæresten i pittet fik mere at se til end han plejer :-) I bagklogskabens lys skulle jeg nok have skiftet cykel lidt oftere, men heldigvis skete der ikke noget! Jeg kom godt igennem og lå længe placeret omkring de 24, men lidt træthed gjorde at jeg på sidste omgang lavede en fejl i mudderet og røg ned som nr. 26 - hvilket indtil videre er mit bedste resultalt i et stort UCI løb! Så det var rart at kunne sætte kursen mod DK med at godt resultat i bagagen!

I sidste weekend skulle jeg have været i Tyskland (vechta) for at forsvare min 2.plads men vejret tillod ikke dette. Et kraftigt sne vejr gjorde at det ville have taget flere timer ekstra at køre derned, så meget mod min vilje blev jeg hjemme. I stedet for kørte jeg dagen før i Morud. se løbsreportage på: http://www.tv2fyn.dk/video/27167
Jeg vender stærkt tilbage efter DM på søndag - godt nytår
Nikoline
tak til Anton Vos og Mario Toussaint for photos!

0 comments to “Belgien, Worldcup og DM”

Send en kommentar

 

Nikoline Hansen Blog Copyright © 2011 -- Template created by O Pregador -- Powered by Blogger