23. september 2010

A lady in pink!!!

,
Til den kommende cross sæson bliver jeg en del af det tyske crosshold stevens-1acrossteam.de. Jeg er super glad for at blive en af the ladies in pink, og glæder mig utroligt meget til at cross sæsonen for alvor begynder. Min sæson starter den første weekend i oktober med en teamsamling i Hannover, hvor teamet holdet til.


I år er planen at jeg skal køre en del flere tyske cross løb, hvilket også passer mig udemærket, idet Deutschlandcup altid er udfordrende og sjove at køre. Første worldcup start bliver den 17 okt i Aigle i Schweiz, derefter går turen videre til Tjekkiet, hvor næste WC foregår. I det løbet allerede er den 24 okt, dvs. ugen efter bliver jeg i Tjekkiet hele ugen, for at undgå alt for lange og trættende køreture.


I år skal jeg køre på stevens super-prestige, og efter at have prøvekørt cyklerne i ca. en uge, er jeg super godt tilfreds. De spiller max! Så nu er der ikke andet tilbage end at tælle ned til vejret bliver dårligere og koldere, således at fantomdragten igen kan blive fundet frem...
Nikoline

Read more

19. september 2010

kage og cross intervaller

,
Kage og cross intervaller kan det blive meget bedre på sådan en højhellig søndag!! I mandags var jeg i Hannover for at hente mine nye stevens cross cykler, og idag blev den ene så tæsket igennem på hometraineren. Det har været fantastisk igen at få de bredere dæk under, men jeg må indrømme, at jeg lige skal vende mig til at sidde på mine crosscykler. I torsdag var Kenneth og jeg ude og gi den lidt gas på vores hjemmelavede cross rute, hvilket også var super fedt ;-)
De sidste mange uger har jeg siddet trofast hver tirsdag og set det søde liv på DR1 og i fredags skulle jeg så prøve kræfter med en chokolade kage med blåbærcreme. Efter 2 timers kogekunst hvor 3 forskellige gryder samt diverse skåle blev taget i brug, var resultatet super godt. Eneste minus var at der godt kunne have været mere blåbærcreme på toppen af kagen, men resten bliver bare spist som ekstra ved siden af.
Cross sæsonen starter for mit vedkommen den 2 og 3 oktober med cross løb i Tyskland, derefter går det slag i slag med diverse løb. Den 17 okt. går starten på Worldcup sæsonen i Scweiz, og allerede ugen efter er der WC i Plzen i Tjekkiet. Så jeg venter med spænding på, at sæsonen starter, vejret udenfor er efterhånden på rette spor med al det regn og blæst.
Jeg har for denne cross sæson skrevet kontrakt med det tyske cross hold stevens 1a crossteam - www.stevens-1acrossteam.de. Derfor skal jeg i denne sæson kører en del flere tyske løb end sidste år. Alt i alt glæder jeg mig bare super meget til at komme igang med cross sæsonen. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal forvente, jeg har i år trænet mere målrettet mod cross sæsonen, så håber virkelig at det kommer til at gå godt i år. Hoved fokus bliver lagt på worldcup og årets større sæson mål er igen, at kvalificere mig til VM i St. Wendel. I løbet af denne uge skal jeg nok få taget nogle billeder af mine nye super skarpe stevens super prestige cykler samt cykeltøjet. It's gonna be a smooth ride.
Det var vist lige alt for nu, jeg må hellere komme tilbage til min dejlige kage.
Nikoline
Read more

1. september 2010

3 mdr. kogt ned til et par sider tekst...

,
Advarsel inden du kære læser begynder på læsningen af denne blog. Grundet lang tids inaktivitet fra min side vil dette indlæg blive af en længere karakter. Derfor inden du sætter dig alt for godt tilrette anbefales det, at du henter en kop the eller kaffe, og afsætter god tid!!!


Hvis vi skruer tiden et par mdr tilbage, helt præcist den 18.juli. Dagen hvor jeg stillede til start for allerførste gang i DM i MTB, og efter næsten 2 timers hårdt slid kunne jeg køre over stregen som 3'er, hvilket jeg var super glad for. Aldrig tidligere har jeg kørt noget så hårdt, jeg ved ikke om det var varmen eller hvad, men da jeg var kommet i mål, tror jeg nærmest at jeg tømte hele køleboksen for al spiseligt. Efter præmieoverrækkelse røg vi på det første og bedste pizzaria, fordi jeg skulle bare have noget mere at spise, og det skulle være NU!!! Når min mave først begyndet at té sig, så smider man alt, hvad man har i hænderne og gir den det den vil have = MAD!!

Efter en lille MTB udflugt til Blåbjerg stod den nu på UCI etapeløb. Jeg må nok indrømme at jeg havde sat næsen op efter lidt mere end hvad jeg egenligt præsterede, men en næsten dehydrering til DM og efterfølgende små 1600km plus en omvej på 400km i en gammel Renault Espace unden nogen former for klima/aircond var kroppen ikke parat til cykelløb igen. Omvejen skyldes det klassiske scenario med GPS og total tillid til sådan en, efter denne lille ups'er overtog Renauten føringen og kørte sikkert og korrekt til Luxembourgh ved hjælp af et godt gammeldaws europa/luxembourghs kort!!! Lettere forsinket ankom vi til Luxembourg dvs. i stedet for sent om eftermiddagen blev det så midnat, hvilket nok taler for sig selv.
Derefter stod den på 7 timers søvn, hvorpå turen gik vest over mod Frankrig og Limoges. Klog af skade valgte Jonas (mekaniker) og jeg fuldstændig at droppe at følge efter nogen som helst direktioner, som GPS kom med. Heldigvis vidste vores gæsterytter hvilken vej vi skulle!!! Det lykkes også sådan nogenlunde for os, at følges 3 biler ad igennem Luxembourg, indtil Monique drejede til venstre i lyskryds, vi holdte bag en masse biler, så det ikke og kørte ligeud. Derefter fandt vi kortet frem igen og fandt vejen igen. Nu var vores lille karavan nede på 2 biler, men det skulle blive meget værre endnu. Teambilen, som havde den meget famøse GPS, kom lige pludselig farende udenom os, og ligende en som pludselig havde set lyset. GPS'en var vakt til live og nu kendte de vejen.... Det skal lige siges at en 15 år gammel bil, kører ikke lige så hurtigt, og slet ikke når man hvert anden minut skal have varme på, fordi den så ellers brænder sammen... Nå men som sagt havde personerne i Teambilen genoprettet tilliden til deres GPS, hvilket vi havde meget svært ved at tro på. Vi lod på dem drøne derud ad, velvidende at vi havde vores kort! Og ak ja efter ca. en time kørsel, tikkede der en besked ind om, hvilken vej vi havde taget efter motovejsfrakørslen!!! For at køre en lang historie meget kort, så ankom vi en lille time tidligere en teambilen!!! Hurra for europakortet!!!

Selve løbet gik a h til. Benene var tunge og fuldstændig ubrugelige, så efter at have kæmpet mig igennem dagens første etape, fået at vide at jeg lige havde klaret den indenfor tidsgrænsen, fik jeg den efterfølgende morgen at vide, at jeg alligevel ikke måtte starte. ØV Øv, men nu er det jo engang uci kommisærerne, som altid trækker det længste strå. Jeg fik da kørt nogle fine ture i området, hvilket varmt kan anbefales...

Hjemturen startede egentlig ganske stille og roligt, med at jeg havde fået kommandoen over, hvilken rute vi skulle køre hjemad, men før stormen er der jo altid stilhed... Det gik fint derned ad, men problemer begyndte at opstå i forbindelse med, at vi skulle finde et sted at sove. Vi var for sent ude, og alt vi optaget, så det endte med at vi sov i bilerne på en rasteplads lidt syd for Liege. Efter gentagne ture syd på sammen med min forældre sendte jeg Espace'en over til en masse Tyske og Hollandske campingbusser, og lagde mig derefter til at sove i min sovepose. Efter et par timers søvn vågnede vi til et punkteret bagdæk på teambilen, det eneste fornuftige efter at have ringet til sos 24timer var at spise morgenmad :-) Og efter ca 1½ times forsinkelse kom vi afsted, og efter lidt bykørsel i Liege grundet vejarbejde kom vi da også ned på motorvejen igen. Vi sad lidt og jokede med at den gamle spade af en bil vi kørte i, egentlig var den bil som havde holdt bedst igennem hele turen, og sådan noget må man bare ikke joke med, når der stadig mangler små 500km. Resultatet blev jo selvfølgelig, at vi tabte 5 geaeret syd for Hannover, og efterfølgende måtte holde en på en rasteplads for at pakke bilerne om, således at halvdelen af den lille karavane kunne komme hjem!!! Derefter kørte Jonas og jeg i sneglefart ned til mine forældre, hvor min Touran holdte. Der blev ringet hjem til mine forældre om, at vi ankom lige til spisetid og gerne ville bestille et brusebad samt lidt aftensmad. På det tidspunkt havde vi siddet små 36 timer i bil, hvor turens højdepunkt var, når temperaturmåleren var over 30 grader i bilen, så måtte vi køre ind og købe is.... jeg har stadig ikke tal på hvor mange vi fik spist på turen! Da vi ankom stod der hakkedrenge og tilbehør på bordet, hvilket smagte fantastisk ;-) bedste måltid på hele turen.

Som i kan se på billedet var min bil pakket pænt meget, tror billedet er taget idet var vi halvvejs igennem ompakningen af bilerne. Derefter gik turen til Odense. Jeg ringede til Jacob og fortalte at vi fik et feriebarn til overnatningen og ringede til min chef og spurgte om jeg kunne møde 2 timer senere, eftersom vi var lettere forsinket...

Efter at have været hjemme i 3 dage tog jeg turen over til Sjælland og videre til Sverige, idet vi skulle køre Worldcups'ene i Vargada! Vejret var helt klart ikke på vores side. Det stod ned i stive stænger de fleste dage. Fredagen skulle vi køre TTT (holdløb), for mit vedkommende gik det fornuftigt, jeg er ikke jordens bedste enkelstartsrytter, og synes heller ikke det er det sjoveste at køre, men efter en kaotisk start, hvor vi tabte en rytter, og en yderligere røg på hjemturen, var der ikke meget andet end at klippe balderne sammen og komme med hjem. Efter en rulletur lørdag i solskin og tørvejr, stod den igen på regnvejr til linieløbet søndag. Efter en omgang vidste jeg bare at det her kom ikke til at fungere. Mit lår krampede og der var intet at køre med, så efter 3 omgange rullede jeg i mål. Det var så det. Årets sidste landevejsløb var forbi.


Derefter stod den på et velfortjent hvil. 14 dage hvor jeg næsten ikke rørte en cykel, bortset lige fra et shimanoligaløb til lige at slutte hvilkeperioden af på.
Men det må blive i næste opdatering. Det var vist alt for denne gang. Nå ja så var jeg også lige et smut på Smukfest igen... Klasse!!!





























































Read more

11. juli 2010

og der tælles stadig ned til cross begynder

,
Så er det ved at være tid igen. Tærten er lige sat i ovnen, er lidt spændt på at se hvordan den kommer til at smage, der var lige lidt krise i æggebestanden i køleskabet så mælken måtte lige kompensere lidt... :-S... men indtil videre dufter det meget godt!!!

Efter DM var overstået med en 7 plads til enkelstarten og en hel dage i fronten, går turen nu til Frankrig og Tour de Limusin. Det er første gang jeg skal prøve kræfter med cykelløb i det franske, så det er jeg lidt spændt på! Tror egentligt formen er ok, den er i hvert fald på rette vej frem mod cross... Jeg er meget spændt på at se hvordan det kommer til at gå i denne cross sæson, jeg føler at jeg er stærkere i forhold til sidste år, så håber det også smitter af på cross formen.

Men først skal Tour de Limusin og derefter de 2 worldcups i Sverige overstået. Det bliver spændende at komme ud og køre et worldcup, dvs. en holdtidskørsel og et klassisk landevesløb, jeg glæder mig specielt til linjeløbet.

I onsdag var jeg ude og køre webike cup, hvor jeg lige tog et nærmere kig på gruset, så venstre knæ og albue har fået de klassiske asfalteksems mærker, hvilket er lidt øv, idet der er røget 2 træningsdage, på grund af et hævet og ømt knæ. Det var heller ikke lige en rute efter mit hoved men sådan er vi jo alle så forskellige.


Nu håber jeg snart at tærten er ved at være færdig!! Kæresten er kommet ned fra loftet,, ja det er sådan vi kører tingene i det her forhold. Opfører han sig ikke ordenlig kommer han på loftet ;-) men nu er der vist snart mad.

Men nu er cross sæsonen også snart på vej! er ved at sætte løbskalender sammen ;-)
Read more

17. juni 2010

Mit schwimmbad in fahrrad schüe, und sommer auf Fyn....

,
Besøg min hjemmeside?Ja sidste uges dejlige vedvarende byger fløj desværre ikke uden om Fyn, hvilket jeg i hvert fald om torsdagen fik at føle. Sidste uge begyndte en lidt mere interval præget træning, hvor jeg benyttede tirsdagens gode vejr til at få en 4 timers tur i benene med en masse intervaller. Det var super fedt med det gode vejr og stregerne blev da også lige pudset af engang.
Dagen efter stod jeg tidligt op og gjorde de ømme ben mere mørbankede ved en omgang styrketræning og derefter mente jeg så var jeg klar til at tage en tur i skoven med mtb'en. Dagens andet træningspas bød på webikecup i Middelfart. Efter en god opvarmning som ubevidst kom til at vare lidt for længe, idet vi var 3 mand, som for vild i sporet, var jeg allerede godt træt... Hvilket er super dejligt før start.... Vi kom godt og grundigt udenfor sporet, men fandt dog en vej hjem i tidlige og ankom ca 10 min. før start. Herefter troede jeg at jeg rigtigt skulle ud og give den gas, det hele var klar; cyklen spillede og ruten var super fed, men benene de ville det meget anderledes. Der var intet skud i dem, så det blev en meget hård dag, men stadig super sjovt. Altid dejligt at køre nye steder, hvor man ikke på forhånd kender hver en sten.!!! Billederne fra løbet kan ses på: http://www.gertlykke.dk/

Torsdag morgen vågende jeg godt brugt og havde allermest lyst til at blive liggende under dynen, da jeg så hvilket vejr, dagen bød på. Jeg må nu blankt erkende, at jeg brugte ca. 1½ time på at overtale mig selv om hvorfor jeg lige skulle ud og træne idag. Cykeltøjet og regnfrakken fik jeg da taget på, og afsted jeg kom... Turens højdepunkt kom allerede efter 10 min, da en ung knægt drømmende og meget imponeret beundrede principiaen! og det var så også det! Efter 20 min måtte jeg tage mine briller af, og man ved bare at det er nogen l.o.r.t vejr, når brilleren så tidligt sidder omme i nakken, total dugget til og umulige at se ud af. Derefter var turen kommet til tæerne, som snart svømmede omkap med hinanden. Jeg har stadig ikke fundet ud af om det er vandet foroven eller det fra neden, som man bliver mest våd af.... men igennem kom jeg da.

Om søndagen stod den på design cyklers tempo cup - som er den fynske udgave af chrono cup! 4 damer var til stede, hvilket næsten var mere end til et dame A licens løb, men også kun næsten :-) Jeg havde fået den famøse startplacering som sidste mand eller dame. Målsætningen med denne dag var for mit vedkommende af ren træningsmæssig karakter! Jeg var tidligt ude ved starten, dvs. før at arrangørerne overhovedet var ankommet, og hvis det ikke er at komme i god tid så ved jeg ikke... Inden det blev tid til opvarmning og nummerudlevering havde jeg fået trænet en lille time på ruten, og derefter var det over i hometraineren og så ud til startstregen. De 22 km blev gennemført på 33,35 min.
I denne uge har programmet sagt timer i sadlen og intervaller igen, og så er det jo godt at solen skinner. Det har næsten været en udsøgt fornøjelse at få lov til at træne sig selv halvt ihjel, men samtidig gør al den træning at nydelsen af sofaens kvaliteter og fjernsynets brummen bare endnu større...
Om ca. en uge går årets DM i gang i Hobro, torsdag skal jeg køre enkelstart, og derefter går turen tilbage til Odense for at gå til min allersidste eksamen :-) jubiii... og hvis alt går vel dvs. bestået, skal jeg igen i skrivemode for at få skrevet min bachelor, og efter planen er jeg færdig til december 2010, og hvad der så skal ske, det ved jeg ikke helt endnu.... Hvis der er nogen derude som har nogle ideer, er de mere end velkomne til at give deres besyv med, jeg er åben for forslag... :-)
Ses derude i det dejlige sommervejr, nu vil jeg ned i Netto og handle ind til menuen i aften.
Niko






Read more

30. maj 2010

sol, sommer og øhhh!!!

,
Ja så er der igen allerede gået en rum tid siden sidste opdatering. Tiden flyver bare afsted, selvom jeg de sidste par uger nærmest har siddet indespærret på øverste etage for at færdiggøre en alt for stor skr. opgave. I fredags blev den alleveret til tiden und alles, så det var en kæmpe byrde, der blev taget af mine skuldre. Fejringen blev gjort på behørligvis med en DM sølv medalje i holdløb senere samme aften.


Men måske jeg lige skal skrue tiden en halv omgang tilbage.


Den 12/05 spændte jeg mtb skoene på fødderne og deltag i årets først mtb-løb. Ruten foregik i og omkring Oure idrætshøjskole, og var super fed, den var fyldt med trapper, høje samt en masse andre virkelig cool passager. Det var super fedt endelig efter al den landevejstosseri at komme ud og lufte den breddækkede.


Ellers stod den i pinsen på det klassiske pinsecup, eneste ændring for denne gang var at Viborg var lavet om til en enkelstart. Kort opsummeret blev jeg lørdag fanget bag et kæmpestyrt på 2 omgang som gjorde at hele klassementet var kørt. Derefter skiftede jeg fokus, og fik en masse god løbstræning ud af det. Formen er på nuværende egentlig ok, selvom jeg intet gør for at være skarp til landevejen kørte det faktisk okay i Pinsen, hvilket var en dejlig overraskelse! Altid godt med lidt morale frem mod næste træningsperiode. De sidste 14 dage har været ren restitution i hvert fald på cyklen, men så har skolen i stedet for fået et hak opad på prioteringslisten, hvilket er mere end usædvanligt.

Nu venter jeg bare på, at den danske sommer på et eller andet tidspunkt viser sit sande ansigt.
Read more

23. april 2010

Scooter Polle og Malermester Hansen i aktion

,
Kæresten og jeg har fået den små-skøre ide, at vi vil prøve at køre lidt scooter træning engang om ugen for at derved at ændre lidt på den ellers meget gængse træningsmuligheder. Så i sidste uge skulle slagets slås for første gang...

Vi havde allieret os med en scooter (forholdsvis væsentlig detalje), en hjelm (eller noget som lignede en) og diverse vintertøj var fundet frem fra gemmerne... Og så var vi parate! Nu skal det lige siges, at jeg aldrig nogen sinde før har kørt på noget som helst med 2 hjul, hvor der også er en MOTOR inkluderet... Normalt skal alt i min lille verden, hvor der er 2 hjul drives frem af egen pedalkraft... Så det var med lidt sommerfulge i maven, at jeg begav mig afsted med kæresten på smækken. Yes i læste rigtigt!
Pt. er det kæresten der bliver motioneret engang om ugen, senere hen når vi nærmere os cross bliver det nok min tur.
Men ja, hvad gør man dog ikke for at sådan en sød kæreste holder sig bare nogenlunde i en slim version :-)
Allerede efter de første par meter var sommerfulgene væk, og fartdjævlen havde vist sig sande ansigt for første gang, og sikkert ikke den sidste gang. Og der blev herefter givet fuldbund gas og ikke set sig tilbage. Nu skal det lige siges at dette famøse stykke scooter, vi har fundet frem fra en kælder har stået opstaldet i en længere periode. Så med medvind og nedad bakke kunne den lige og lige runde 70kmt, men om det var motorens kunnen eller om det bare var rullevægten ned ad bakken som gjorde udslaget - står hen i det uvisse.

Efter hjemkomsten har Mallorca har det været lidt stille her på bloggen - okay så meget stille, men ja der har altså ikke været det store at skrive om.

Jeg har arbejdet, gået i skole, trænet, luftet kæresten og svinget malerpenslerne en weekend sammen med min mor, således at vores kobolkblå døre er blevet hvide! Det tog sin tid, men flot er det blevet, og når vi nu alligevel var igang blev kommoden i gangen udskiftet, der blev købt nye dørmåtter og ryddet op i køkkenet - så det var en weekend i extreme makeovers tegn.

Men back to business: Træningen frem til cross er godt i gang, og jeg har kun lagt stille en enkelt weekend grundet eksamensopgave (de burde være forbudte), men ellers starter min sæsonson den 1+2 maj i Luxembourg, hvor jeg regner med, at jeg skal køre elsy jacobs og GP de Luxembourg. Selvom der sidder en lille træls djælv på min ene skylder og sir at formen ikke er god nok, så har jeg besluttet, at det er på tide, at tage JA-hatten på og pakke de dårlige undskyldninger lige så langt væk som den danske sommer. Og så bare tage til Luxembourg og gi den max bundgas - ligesom på scooteren måske bare uden al den os!

Så til alle mine konkurrenter derude i verden, den 1 + 2 maj skal Niko ud og have røvfuld af de store damer :-) og hun glæder sig...

Hasta luego

Nikoline

Read more
 

Nikoline Hansen Blog Copyright © 2011 -- Template created by O Pregador -- Powered by Blogger